Der blev fundet 1119 produkter som matchede din søgning efter begrebet i 3 butikker:

"Begrebet Angest" er et skelsættende psykologisk værk i Søren Kierkegaards forfatteskab, og det er samtidig et af de bedst kendte. Kierkegaard undersøger, under pseudonymet Vigilius Haufniensis – Den københavnske nattevægter, angstens betydning som drivkraft for det enkelte menneske og for mennesket som art, der adskiller sig fra dyrene. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning. Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden. Fil størrelse: 328 KB

"Begrebet Angest" er et skelsættende psykologisk værk i Søren Kierkegaards forfatteskab, og det er samtidig et af de bedst kendte. Kierkegaard undersøger, under pseudonymet Vigilius Haufniensis – Den københavnske nattevægter, angstens betydning som drivkraft for det enkelte menneske og for mennesket som art, der adskiller sig fra dyrene. Fil størrelse: 288391 KB Indlæst af: Peter Milling

”et spændende univers, som absolut giver lyst til genlæsning og yderligere fordybning i Kosellecks tænkning.” Kirsten Frederiksen, Akademiske Sygeplejersker Den tyske historiker Reinhart Koselleck opnåede international anerkendelse for især sin begrebshistorie, der undersøger hvordan sociale strukturer og begreber både betinger og påvirker hinanden. Han var elev af blandt andre Hans-Georg Gadamer, Martin Heidegger og Carl Schmitt, og med talrige skrifter inden for - og på tværs af - historiefagets forskellige grene formåede han gennem mere end et halvt århundrede kontinuerligt at anlægge originale synsvinkler på modernitetens fremkomst og betingelserne for menneskets historiske bevidsthed. Koselleck argumenterer for, at overgangen til moderne tid i europæisk historie er kendetegnet ved, at folks forventninger til fremtiden bliver løsrevet fra erfaringerne af fortiden. Hvor før-moderne mennesker tænkte, at deres liv i store træk ville forme sig som det forgangne, hersker der hos det moderne menneske en forestilling om, at fremtiden kan skabes. Denne ændring afspejles blandt andet i vores sprog og begreber, eksempelvis i liberalismens eller socialismens forestillinger om en alternativ fremtid. Og da begreberne således griber ind i fremtiden, bliver kampen om at definere fremtiden også en kamp om at definere begreberne. Begreber, tid og erfaring består af udvalgte tekster fra Vergangene Zukunft (1979) og Zeitschichten (2000). Bogen belyser begrebshistoriens metodiske og erkendelsesmæssige aspekter og giver et solidt fundament til forståelse af Kosellecks historieteori. Introduktion ved Jeppe Nevers og Niklas Olsen. REINHART KOSELLECK (1923-2006) var professor i historieteori ved universitetet i Bielefeld og æresdoktor og gæsteprofessor i blandt andet Tokyo, Paris og New York. Blandt hovedværkerne kan nævnes Kritik und Krise. Eine Beitrag zur Pathogenese der bürgerlichen Welt (1959) og Preußen zwischen Reform und Revolution (1967) samt artikelsamlingerne Vergangene Zukunft (1979) og Zeitschichten (2000). Han var sammen med Werner Conze og Otto Brunner hovedredaktør på det store begrebshistoriske leksikon Geschichtliche Grundbegriffe, der udkom 1972-1997 og i dag står som et enestående monument i moderne tysk historieforskning. JEPPE NEVERS er historiker og ph.d.-stipendiat ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse på Syddansk Universitet i Odense. Han har tidligere bl.a. udgivet Kildekritikkens begrebshistorie: En undersøgelse af historiefagets metodelære (2005) og Historiefagets teoretiske udfordring (red. m. Per H. Hansen, 2004). NIKLAS OLSEN er historiker og ph.d.-stipendiat ved European University Institute i Firenze. Han har tidligere bl.a. udgivet Tyske intellektuelle i det 20. århundrede (red. m. Morten D. Mortensen, 2005) og 1968 - dengang og nu (red. m. Morten B. Andersen, 2004).

Begreb om dansk er en grundbog i dansk der integrerer fagets tre stofområder, litteratur, sprog og medier. Bogen anlægger en anvendelsesorienteret tilgang til faget, og igennem ti kapitler gennemgås metodiske greb til arbejdet med at læse, forstå, analysere og fortolke tekster i bred forstand. Der introduceres til mundtlige og skriftlige tekster samt til fiktion og fakta og deres blandingsformer. Begreb om dansk peger på traditionelle typologier inden for tekstgenrerne, og samtidig diskuteres aktuelle og historiske forandringer i teksters form, indhold og brug. Den litterære, sproglige og mediemæssige tilgang anlægges på en bred vifte af teksttyper, og tilgangene supplerer hinanden. Eleverne trænes i hvordan de gennem relevant analyse kan forstå og forholde sig til teksters betydning, anvendelse og virkning. I hvert kapitel er der desuden mundtlige og skriftlige arbejdsopgaver. I tillæg til grundbogen udgives en tekstantologi med arbejdsspørgsmål som integrerer de forskellige tilgange fra grundbogens kapitler. Begreb om dansk er rettet mod hf, men kan også benyttes på de øvrige gymnasiale uddannelser.

Begrebet angst er Søren Kierkegaards diskussion af betydningen og påvirkningen af angst for mennesket. Er angst udelukkende en sygelig status eller handler det også om noget, der er åndeligt bestemt? Søren Kierkegaard omfatter begreber som sjæl, ånd og legeme såvel som angst for det gode og det onde. Denne version af Begrebet angst skrevet af Søren Kierkegaard er opdateret af Victoria Jensen således, at mange af datidens stavemåder og ord er opdateret til moderne dansk. God fornøjelse.

Begreb om dansk er en grundbog i dansk der integrerer fagets tre stofområder, litteratur, sprog og medier. Bogen anlægger en anvendelsesorienteret tilgang til faget, og igennem ti kapitler gennemgås metodiske greb til arbejdet med at læse, forstå, analysere og fortolke tekster i bred forstand. Der introduceres til mundtlige og skriftlige tekster samt til fiktion og fakta og deres blandingsformer. Begreb om dansk peger på traditionelle typologier inden for tekstgenrerne, og samtidig diskuteres aktuelle og historiske forandringer i teksters form, indhold og brug. Den litterære, sproglige og mediemæssige tilgang anlægges på en bred vifte af teksttyper, og tilgangene supplerer hinanden. Eleverne trænes i hvordan de gennem relevant analyse kan forstå og forholde sig til teksters betydning, anvendelse og virkning. I hvert kapitel er der desuden mundtlige og skriftlige arbejdsopgaver. Begreb om dansk er rettet mod hf, men kan også benyttes på de øvrige gymnasiale uddannelser.

Søren Kierkegaards ”Begrebet Angst” udkom første gang 17. juni 1844 under pseudonymet Vigilius Haufniensis og er en psykologisk analyse af det dogmatiske problem om arvesynden. I bogen skildrer Søren Kierkegaard forudsætningerne for syndefaldet. Han hævder, at der hos mennesket er en fundamental angst, der hos oldtidens grækere ytrede sig som skæbnetro, hos jøderne som skyld der skal sones her i livet. Som i paradiset vil der hos ethvert individ komme et øjeblik, hvor det øjner friheden, der for Søren Kierkegaard er evnen til at vælge Gud, og det sker, samtidig med at den enkelte erkender sig selv som mand eller kvinde. Det er i denne tilstand, at angsten indtræder, friheden segner, og mennesket vågner eller erkender sig som en synder for Gud. Bogen er redigeret mag.art. Jens Staubrand, der tillige har udvalgt billederne og skrevet de uddybende informationer, som billedteksterne indeholder.

Set i en historisk kontekst har mennesket flere muligheder end nogensinde før, og det skyldes nye opfindelser og opdagelser, men også at man har en større frihed end tidligere, hvor man gik i sin fars eller mors fodspor. Umiddelbart skulle man mene, at det er positivt, at der findes så mange muligheder i dag, så man som ung næsten kan uddanne sig og blive til lige det, som man måtte ønske sig, men faktisk kan den store mulighedsudbydelse også gå hen og blive problematisk, eller i Kierkegaards terminologi kan det simpelthen føre til angst. De mange muligheder kan forekomme uoverskuelige for det enkelte menneske, hvorfor man får svært ved at bestemme sig og måske lader mulighederne går forbi en, og det er, hvad Kierkegaard betegner som angst. Det er dog ikke en god idé at undgå angst, men i stedet må man forsøge at komme frem til at ængstes retteligen. Uddrag af bogen Kierkegaard får på en helt ny og epokegørende måde sat angsten på den psykologiske dagsorden, og det er længe før psykoanalysen så dagens lys, idet han får beskrevet den helt afgørende og ikke mindst smertefulde karakteristik af angsten og får forklaret, at et sådan usynligt og ikke konstaterbart onde faktisk kan lamme os ganske betydeligt. Frygten er tydelig ved, at den har et objektivt eller konkret forhold, som, om ikke enhver, så dog flere kan se eller ane og sagtens forstå reaktionen på, mens altså angsten er totalt genstandsløs, og så kan man nok så meget forklare eller klynke over, at man er ramt heraf, men det er svært for udenforstående at forstå, hvordan det kan gøre så ondt at være angst for intet. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Hun har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og underviser i filosofi på skoler og holder foredrag og læsekredse i Sejs såvel som på Stevns.

Begreb om DANSK – Antologi hører til grundbogen af samme navn og fungerer som en tekstsamling til danskfagets tre perspektiver: litteratur, sprog og medier. Teksterne nuancerer og korresponderer på forskellig vis med grundbogens synsvinkler. Antologien rummer såvel kendte tekster som tekster der ikke tidligere har været antologiserede. Nyere og ældre tekster er medtaget, og der er tekster med fakta- og fiktionstræk fra mundtlige og skriftlige genrer og fra både traditionelle og nutidige medier. Til hver tekst er knyttet arbejdsspørgsmål som kan åbne for en undersøgelse af tekstens betydning, anvendelse og virkning. Antologien afspejler grundbogens let forandrede vægtning af de tre perspektiver med et større fokus på nutidige medier og består desuden næsten udelukkende af nyt tekstmateriale i forhold til 1. udgave. Samtidig er det muligt at koble tekster og temaer til den første antologi. I antologien er der både tekster af kanonforfattere som Herman Bang, Martin A. Hansen og Klaus Rifbjerg – og helt nye tekster af forfattere som Kristian Bang Foss, Caroline Albertine Minor, Line Knutzon og Julie Sten-Knudsen. Begreb om DANSK – Antologi kan anvendes på alle gymnasiale uddannelser.

Det sker, at man møder et menneske, der klarer sig godt trods erfaringer med betydelig modgang eller traumer. ?Resiliens? bliver ofte brugt som betegnelse for dette fænomen, men spørgsmålet er, hvad resiliens i grunden er. Resiliensprocesser er en introduktion til begrebet resiliens. Bogen viser, hvordan resiliens kan forstås som en proces, som opstår i relationerne mellem personen og de miljøer, som han eller hun indgår i. Samtidig fortæller bogen, hvordan viden om resiliensprocesser kan bruges til at styrke disse relationer i praksis. Resiliensprocesser er skrevet til både nuværende og kommende socialrådgivere, pædagoger, lærere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og psykologer - det vil sige til professionelle og til studerende på professionshøjskolerne og universiteterne, som arbejder eller kommer til at arbejde inden for vigtige professioner i det sociale arbejde med børn og unge i udsatte positioner. Målet med bogen er at formidle viden om resiliens og derved støtte og fremme det tværfaglige samarbejde.

Det sker, at man møder et menneske, der klarer sig godt trods erfaringer med betydelig modgang eller traumer. ?Resiliens? bliver ofte brugt som betegnelse for dette fænomen, men spørgsmålet er, hvad resiliens i grunden er. Resiliensprocesser er en introduktion til begrebet resiliens. Bogen viser, hvordan resiliens kan forstås som en proces, som opstår i relationerne mellem personen og de miljøer, som han eller hun indgår i. Samtidig fortæller bogen, hvordan viden om resiliensprocesser kan bruges til at styrke disse relationer i praksis. Resiliensprocesser er skrevet til både nuværende og kommende socialrådgivere, pædagoger, lærere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og psykologer - det vil sige til professionelle og til studerende på professionshøjskolerne og universiteterne, som arbejder eller kommer til at arbejde inden for vigtige professioner i det sociale arbejde med børn og unge i udsatte positioner. Målet med bogen er at formidle viden om resiliens og derved støtte og fremme det tværfaglige samarbejde.

"Resiliensprocesser" af Ida Skytte Jakobsen er en introduktion til begrebet resiliens, som er den modstandskraft nogle børn og unge udvikler på trods af traumatiske hændelser eller heftig modgang. Bogen forklarer hvordan resiliens kan ses som en proces, der opstår i relationerner mellem personer eller i sammenstødet af en person og det miljø som personen indgår i. "Resiliensprocesser" er skrevet til nuværende og kommende professionelle - såsom socialrådgivere, lærere, psykologer og pædagoger, der kommer til at arbejde med børn og unge i udsatte situationer.

Det sker, at man møder et menneske, der klarer sig godt trods erfaringer med betydelig modgang eller traumer. ?Resiliens? bliver ofte brugt som betegnelse for dette fænomen, men spørgsmålet er, hvad resiliens i grunden er. Resiliensprocesser er en introduktion til begrebet resiliens. Bogen viser, hvordan resiliens kan forstås som en proces, som opstår i relationerne mellem personen og de miljøer, som han eller hun indgår i. Samtidig fortæller bogen, hvordan viden om resiliensprocesser kan bruges til at styrke disse relationer i praksis. Resiliensprocesser er skrevet til både nuværende og kommende socialrådgivere, pædagoger, lærere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og psykologer - det vil sige til professionelle og til studerende på professionshøjskolerne og universiteterne, som arbejder eller kommer til at arbejde inden for vigtige professioner i det sociale arbejde med børn og unge i udsatte positioner. Målet med bogen er at formidle viden om resiliens og derved støtte og fremme det tværfaglige samarbejde.

Michel Foucault er en af de mest læste teoretikere inden for humaniora og samfundsfag, kendt for begreber som diskurs, magt og biopolitik. Knut Ove Eliassen giver her en grundig præsentation af en række af Foucaults centrale begreber. Med denne bog bliver det tydeligt, at Foucault var optaget af mere end magt- og diskursanalyse og metode. Han var en original tænker, der i stigende grad beskæftigede sig med spørgsmål om politik, etik, kritik, sandhed og erfaring. Hvert kapitel kan læses for sig og giver indblik i Foucaults begrebslige strategier: Hvordan han udviklede sine begreber, hvilke problemer de tjente til at belyse, og hvordan de fortløbende blev revideret og omorganiseret. Samlet giver bogen en bred præsentation af forfatterskabet. Knut Ove Eliassen er professor i litteraturvidenskab ved universitetet i Trondheim. Han har blandt andet oversat Foucault til norsk.

Lærerfaglige begreber er en opslagsbog til læreruddan­nelsen. Bogen beskriver, forklarer og diskuterer begreber og teo­rier fra videnskabsfagene pædagogik, psykologi og didaktik. Bogens faglige begreber og diskussioner vil gøre læseren klogere på, hvad god undervisning er og bør være – set i lyset af folke­skolens rammer. Lærerfaglige begreber er studieoriente­ret og kan indgå i udviklingen af en professionsfaglighed. Bogen henvender sig til lærerstuderende og andre med interesse for undervisning, pædagogik og didaktik.

Socialfaglige begreber er en studiebog for socialrådgiveruddannelsen. Den præsenterer de centrale begreber med relevans for uddannelsen. Begrebernes funktion, formål og indhold gennemgås og forklares. Til hvert begreb er der eksempler, refleksionsopgaver og forslag til videre læsning. Bogen bygger på en grundlæggende ide om, at socialt arbejde er en fælles praksisform. De socialfaglige begreber er den fælles forståelse om praksissen, og de kan opdeles i firegrupper: Institutionelle begreber: Hvor er jeg som socialrådgiver? Praktiske begreber: Hvem er jeg som socialrådgiver? Teoretiske begreber: Hvad ved jeg som socialrådgiver? Faglige begreber: Hvad møder jeg som socialrådgiver? Socialfaglige begreber er for alle, der ønsker at udvikle deres professionsfaglighed og handlemuligheder på baggrund af faglig refleksion. Den er yderst relevant på 1. år af uddannelsen, ved repetition til eksamen og i forbindelse med opgaveskrivning.

Den tyske jurist og statsteoretiker Carl Schmitt (1888-1985) er formentlig 1900-tallets mest omstridte politiske tænker. Hans blakkede ry stammer dels fra hans treårige medlemskab af det tyske nazistparti (1933-1936) og dels fra nogle af hans provokerende teser. Schmitt tog ikke offentligt afstand fra sit midlertidige nazistiske engagement hvilket naturligt nok gjorde ham til en persona non grata i efterkrigstidens Vesttyskland. At Schmitt alligevel har haft indflydelse på 1900-tallets politiske tænkning, skyldes bl.a. at hans tænkning trækker på hele den europæiske (ånds)historie hvilket er med til at give hans refleksioner over stat og politik autoritet. Skriftet Det politiskes begreb betragtes som et af Schmitts hovedværker, og det foreligger nu for første gang i dansk oversættelse. Hans tese er at begreber dannes af bestemte modsætningsforhold; moral bestemmes fx gennem modsætningen god-ond, mens økonomi defineres af modsætningen profit-nonprofit. Det politiskes begreb bygger ifølge Schmitt på modsætningen ven-fjende. Det forhold implicerer flere ting, bl.a. at det politiskes sagområde udgøres af netop denne sondring snarere end af fastlagte, uforanderlige bestanddele. Sondringen eller kriteriet ven-fjende kan hæve sig over alle andre eksisterende kriterier, forstået på den måde at et modsætningsforhold der fx kan karakteriseres som moralsk – altså byggende på sondringen god-ond – kan udvikle sig til et ven-fjende-forhold. Alle konflikter er i den forstand potentielt politiske. Oversat fra tysk efter Der Begriff des Politischen af Lars Bo Larsen og Christian Borch. Den danske udgave er forsynet med et forord af Carl Schmitts ven og tidligere kollega professor Ernst-Wolfgang Böckenförde samt en introduktion til Schmitts œuvre ved Lars Bo Kaspersen, lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Det sker, at man møder et menneske, der klarer sig godt trods erfaringer med betydelig modgang eller traumer. ?Resiliens? bliver ofte brugt som betegnelse for dette fænomen, men spørgsmålet er, hvad resiliens i grunden er. Resiliensprocesser er en introduktion til begrebet resiliens. Bogen viser, hvordan resiliens kan forstås som en proces, som opstår i relationerne mellem personen og de miljøer, som han eller hun indgår i. Samtidig fortæller bogen, hvordan viden om resiliensprocesser kan bruges til at styrke disse relationer i praksis. Resiliensprocesser er skrevet til både nuværende og kommende socialrådgivere, pædagoger, lærere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og psykologer - det vil sige til professionelle og til studerende på professionshøjskolerne og universiteterne, som arbejder eller kommer til at arbejde inden for vigtige professioner i det sociale arbejde med børn og unge i udsatte positioner. Målet med bogen er at formidle viden om resiliens og derved støtte og fremme det tværfaglige samarbejde.

Pædagogiske begreber er en studie- og opslagsbog for pædagoguddannelsen. Den præsenterer centrale begreber med relevans for uddannelsen. Alle begreber gennemgås og forklares, og der gives eksempler på, hvordan de kan anvendes i analyser. Til hvert begreb er der studieopgaver og forslag til videre læsning. Bogen bidrager således til udvikling af en professionsfaglighed. Når man kender bogens begreber og har øvet sig på at anvende dem, har man et godt fundament for at handle kompetent – med en pædagogisk faglighed. Pædagogiske begreber henvender sig til pædagogstuderende, som vil udvikle deres professionsfaglighed og handlemuligheder på baggrund af pædagogiske refleksioner.

”Hvad det gælder om er derfor at gøre sig det klart, at hykleriet der afsløres og livsytringerne der peges på, ikke ligger på samme plan. De tilhører forskellige lag. Alt hvad der gøres til genstand for afsløring er noget vi selv er skyld i; det er vor egen fornedrelse af vort liv. Ingen af de livsytringer, der kan opvises, skylder vi derimod os selv, de er givet os med vor tilværelse.” I Løgstrup Biblioteket er bl.a. udkommet: K.E. Løgstrup: Den etiske fordring K.E. Løgstrup: Opgør med Kierkegaard K.E. Løgstrup og Hal Koch: Venskab og strid