Der blev fundet 300 produkter som matchede din søgning efter grønland i 7 butikker:

Tag med på en rejse gennem Grønlands historie fra de tidligste tider til et moderne samfund. De tre forfattere følger sporet fra de første menneskers indvandring og frem til i dag med grønlænderne som hovedpersoner i deres egen historie. Det er en bog for alle, der interesserer sig for landets og folkets historie fortalt af to grønlændere og en dansker, der på tværs af tre generationer tager livtag med svære spørgsmål og udfordrer klicheer og stereotyper. Bogen ser også frem mod de næste kapitler i historien om grønlænderne og deres land. Jens Heinrich (1973), embedsmand og historiker med speciale i det 20. århundredes Grønland. Mira Maria Jo Kleist (1986), specialist i klima-, udenrigs- og sikkerhedspolitik med fokus på Arktis og Grønland. Bo Lidegaard (1958), historiker, forfatter og politisk analytiker. Fil størrelse: 435185 KB Indlæst af: Julie Berthelsen

Dato: 17/7-2025

Biografi i to bind (bind 1: 392 sider og bind 2: 290 sider) Både som videnskabsmand og som embedsmand kom H.J. Rink (1819-93) til at sætte sit præg på Grønland i anden halvdel af 1800-tallet - og Grønland til at præge hele hans liv. I 1848, hvor Grønland var en god forretning for Danmark, rejste han derop for at undersøge mineralforekomster. I stedet blev han grebet af landets særprægede og storslåede geografi og af beundring over indbyggerne og deres evne til at skabe sig en tilværelse under de ekstreme livsbetingelser i det kolde land. Men det var også en livsform, han oplevede som skrøbelig og måske truet som følge af den europæiske påvirkning. Som embedsmand i landet og direktør for Kgl. Grønlandske Handel satte han sig som mål at gengive grønlænderne deres selvbestemmelse og bevare og styrke deres oprindelige kultur og samtidig give dem mulighed for at udvikle sig i en ny tid og åbne landet mod verden omkring dem. Biografien om Rink- udsendt i 200-året for hans fødsel - bygger på omfattende research i dokumenter og breve. Den er samtidig et stykke grønlandshistorie, der hidtil kun har været sporadisk fortalt.

Fleecetrøje

Den ultimative bog om den rivende udvikling, Grønland har gennemgået på det teknologiske område siden landet i 1953 skiftede status fra at være en koloni til at blive en ligeværdig del af det danske rige med Hjemmestyrets indførelse. Det har været en særdeles voldsom og hurtig udvikling, hvor Grønland er gået fra at være et højt udviklet fangersamfund til at blive et supermoderne samfund på lige fod med andre industrilande i verden.

LED-pære. Forbruger ca 80% mindre energi og holder meget længere end en almindelig pære. Godt, brandsikkert alternativ; det bedste valg udfra miljøhensyn.

Det er ærgerligt, at en debat af de økonomiske relationer mellem Grønland og Danmark glider i baggrunden med DRs forfejlede dokumentar ”Grønlands hvide guld”. I stedet burde vi havde talt om samfundsøkonomisk analyse. Økonomer, der arbejder med den grønlandske økonomi, har bakset med dette i årevis. Det handler i den forbindelse om pengestrømme ind og ud af den grønlandske økonomi. Anskuet som et økonomisk kredsløb, drejer det sig om, hvor store dele af værditilvæksten, der går tilbage til Danmark. Dokumentaren "Det Hvide Guld" rejser debatten om Dansk kolonialisme i Grønland. Billedet de sidste 100 år er ikke så entydigt, som dokumentaren lod ane. Indtil anden verdenskrig var Grønland en lukket økonomi, hvor intentionen var den at man ville beskytte Grønland mod imperialisme. Der er kræfter i Grønland, der ønsker selvstændighed nu fremfor den dag, hvor bloktilskuddet går i nul. Ønsker man at kappe båndene til Danmark og lade det civile Grønland blive et reservat i USA, vil man ikke kunne gøre meget andet end at erstatte en afhængighed med en anden. USA's adgang og kontrol med militære områder og adgang til ressourcer i Grønland vil øge afhængigheden af centret i USA.

LED-pære. Forbruger ca 80% mindre energi og holder meget længere end en almindelig pære. Godt, brandsikkert alternativ; det bedste valg udfra miljøhensyn.

Da Anden Verdenskrig brød ud, blev Grønland pludselig del af en global konflikt. Øen var en vital mellemstation for de allierede, når militært materiel skulle transporteres over Nordatlanten. Meteorologiske data fra den lange østkyst viste sig afgørende for krigens forløb i Europa, og tyske vejrstationer var i en årelang kamp med især den navnkundige dansk-grønlandske slædepatrulje. Imens leverede kryolitminen i Ivigtut en vigtig komponent til produktionen af aluminium, som skulle bruges til flyvemaskiner. Men det er ikke hele historien. Grønlands udvikling i krigsårene var kompleks og dramatisk. I starten opstod der et overraskende modsætningsforhold mellem USA og Canada, som begge forsøgte at skabe sig en position i Grønland, ligesom nordmænd både på allieret og tysk side arbejdede på at få øen ”tilbage”. Der var også gnidninger – grænsende til gensidig foragt – mellem amerikanerne og danskerne. Og en lille gruppe grønlændere var en kort overgang samlet i en lokal nazibevægelse. Peter Harmsen (f. 1968), ph.d. i Kina-studier og cand.mag. i samfundsfag og russisk, har arbejdet som journalist i Østasien i over 25 år for bl.a. AFP, Bloomberg og Financial Times. Skriver for Weekendavisen med fokus på Kina og det øvrige Asien. Han har udgivet anmelderroste bøger om Anden Verdenskrig, ”Den mørkeste vinter” og ”Storm over Stillehavet”, samt om kinesisk historie. Fil størrelse: 499241 KB Indlæst af: Jesper Bøllehuus

Softshell

Alle kan huske, dengang Donald Trump ville købe Grønland. Præsidenten for verdens mest magtfulde nation tilbød at købe hele Grønland, inklusive de 56.000 børn, mænd og kvinder. Men hvad lå der bag det overrumplende købstilbud? Martin Breum har fulgt udviklingen i 10 år, og i denne fortælling borer han sig helt ind i magtspillet mellem København, Washington og Nuuk. Hvad skete der i de skæbnesvangre dage i 2019, da Trump slog til? Og hvorfor byder så mange grønlændere USA’s interesse velkommen? Vi glemmer det tit, men Grønland er geografisk en del af Nordamerika. Og den amerikanske interesse for landet er dyb og uformindsket i styrke med Joe Biden som præsident. Statsminister Mette Frederiksen spiller en hovedrolle, og det samme gør Folketingets yngste medlem, grønlandske Aki-Mathilda Høegh-Dam. Hun kæmper for Grønlands selvstændighed og er ikke bange for at blive opslugt af USA. Det handler om vores historie og om kongerigets skæbne. Vil Grønland løsrive sig og blive en del af USA? Både danskere og grønlændere står over for en række valg og udfordringer, der bliver afgørende for fremtiden og for, hvordan vi dybest set skal forstå os selv som folk og nation. Fil størrelse: 2443 KB

Softshell

Grønland er i hastig udvikling og har - ikke mindst som følge af debat om klima og olie - fået en fremtrædende plads på verdenskortet samtidig med, at spørgsmålet om selvstyre er højaktuelt. Men hvad er det for et samfund, det hele handler om? De fleste kender Grønland for to ting: en traditionel fangerkultur af i går og et samfund med enorme sociale problemer af i dag. Der imellem ligger et land, der kæmper med at fastholde gamle værdier og traditioner i en nutid, der kræver, at det kan fungere på internationale vilkår økonomisk, uddannelsesmæssigt og socialt. Og spørgsmålet er: Kan Grønland eksistere som selvstændigt samfund? Eller skal Danmark fortsat betale bloktilskud og have ret til de grønlandske råstoffer? Kan Grønland overleve uden støtte og opretholde en sund økonomi? Hvordan afspejler denne udvikling mod et moderne, internationalt samfund sig i den grønlandske mentalitet og kultur?Marianne Krogh Andersensætter gennem sit indgående kendskab til Grønlands traditionelle kultur og sine erfaringer med og personlige kendskab til det moderne grønlandske samfund fokus på dette dilemma. Hun rapporterer fra alle yderkanter af den store ø, har talt med høj og lav, grønlændere og danskere og tager temperaturen på Grønland i dag. Med en afgrundsdyb fascination og begejstring og med journalistisk næse for, hvor spændingerne ligger, tegner hun et ærligt, kritisk, begejstret og bekymret billede af et samfund med enorme problemer -og fantastiske muligheder.

Softshell

Gr ø nland Gr ø nland erden st ø rste ø i verden. Detmeste af ø en er d æ kket af is. Danmarkog Gr ø nland h ø

Fleecetrøje

Tag med på en rejse til Grønland, når prisvindende fotograf og forsker, Carsten Egevang, i enestående fotos og informativ tekst, formidler landets natur- og kulturværdier. Bogen er en kærlighedserklæring og en visuel hyldest til et Grønland, som kun få mennesker er forundt at opleve. Bogen er tematisk opbygget med fire hovedkapitler: I kapitlet LANDSKAB, præsenteres Grønlands spektakulære landskabelige værdier, hvor is i alle tænkelige former, præger og skaber en naturlig skønhed uden sidestykke i verden. Hop på en rundtur til Grønlands BYER & BYGDER, som starter i Østgrønland, runder landets sydligste punkt, for så at bevæge sig nordpå langs Vestgrønlands kyst for at ende i verdens nordligste bygd i Thule-området. Carsten Egevangs baggrund som biolog skinner tydeligt igennem i kapitlet DYRELIV, hvor Grønlands dyrearter gennemgås, med særlig fokus på deres tilpasninger til det arktiske klima. I kapitlet KULTUR, får læseren et indblik i Grønlands unikke kultur, hvor blandt andet hundeslæde og kajak fortsat er vigtige elementer i en levende kulturarv.

LED-pære. Forbruger ca 80% mindre energi og holder meget længere end en almindelig pære. Godt, brandsikkert alternativ; det bedste valg udfra miljøhensyn.

I denne bog, der oprindeligt blev udgivet i 1991, fortæller Mads Lidegaard grundigt og indlevende Grønlands historie, helt fra de første mennesker kom til landet i stenalderen og op til indførelsen af hjemmestyret. I bogen berettes om nordboernes ankomst og liv i Grønland og om de inuitter, der kom til på nogenlunde samme tid. Lidegaard beskriver desuden koloniseringen, der begyndte med Hans Egedes ankomst og dennes indsats for at gøre grønlænderne kristne samt grønlændernes lange og brave kamp for hjemmestyre. Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold. Fil størrelse: 14411 KB

Kunstig plante.